Jeg har fokus på din tilfredshed
Det er utroligt vigtigt for mig, at du bliver tilfreds med det færdige resultat. Det gælder, uanset om jeg skal hjælpe dig med en hårklipning, en hårfarvning eller noget helt tredje. Derfor afsætter jeg altid den nødvendige tid til, at vi kan snakke om, hvilken behandling du skal have og forventningsafstemme, inden jeg går i gang med behandlingen.
Jeg arbejder altid meget fokuseret og med sans for detaljen, da jeg går utroligt højt op i både finish og finesse. Samtidig lægger jeg stor vægt på, at min salon altid oser af god energi, og at du oplever en service i verdensklasse.
Hvor lang tid tager det at blive klippet?
Hvor lang tid det tager at blive klippet i min frisørsalon varierer og afhænger blandt andet af, hvilken frisure du kunne tænke dig, og om du kun ønsker at blive klippet, eller om du ønsker at kombinere klipningen med en anden behandling – fx hårfarvning. Samtidig sørger jeg altid for at sætte god tid af, så du får lige netop det resultat, du drømmer om.
Hvordan finder man en god frisør?
Hvad der er en god frisør er individuelt, men du bør altid vælge en frisør, der sætter tid af til at lytte og forstå dine ønsker og behov. På den måde har du de bedste forudsætninger for et tilfredsstillende resultat. Derudover er det også en god ide at vælge en uddannet frisør. Jeg har selv den 4-årige frisøruddannelse og har arbejdet i faget siden 2017.